Faroe Islands

675 km fra Norges vestkyst - på den vestlige halvkugle - ligger 18 små øer og en masse mindre skær, som har rigsfællesskab med Danmark. Øerne tilsammen har et areal, som godt og vel svarer til min fødeø, Lolland, og et befolkningstal, der stort set svarer til Lolland Kommune. Her holder al lighed så op. Hvor Lolland er den flade frugtbare moræneslette, er Færøerne de barske ufrugtbare vulkanøer, som blev dannet for omkring 60 mio. år siden. Disse øers fjelde rager flere hundrede meter i vejret. På de nordligste øer nås en højde på over 800 m.

Færøerne er dannet af flere vulkanudbrud, den hårde bjergart, basalt, som i dag står som lodrette barske vægge, og den blødere bjergart, tuf, som gennem millioner af år er eroderet og har givet grobund for store græsarealer, som nu føder de c. 70.000 får.

Da vi den 17. maj 2007 som nygifte i en moden alder første gang satte fødderne på disse øer, blev vi modtaget af et utroligt venligt folk. Aldrig har vi noget sted truffet så megen hjælpsomhed som netop her på Færøerne.

Vi havde valgt at bo privat, Bed & Breakfast, for på den måde at komme tættere på den lokale befolkning. Vi boede en uge et vidunderligt sted for enden af hovedgaden, Niels Finsens Gøta, tæt på et lille vandløb og lige ved siden af Færøernes eneste skov. Stedet var utroligt centralt, 5 min. til det store SMS indkøbscenter, 5 min. til Thorshavns bybusser og 3 min. til taxa. Til havnen tog det 10-15 min i adstadigt tempo.

Thorshavn, Færøernes hovedstad, i indbyggertal ikke meget større end Nakskov med opland, ligger mellem havnen og de høje bjerge, der omgiver byen. Arealet forholdsvist stort, da bebyggelsen for en stor del består af et- og toplanshuse.

Thorshavns vejnet er ikke skabt til det antal biler, der eksisterer i dag. De fleste steder må der kun parkeres i kortere tidsrum. P-vagterne er mange, og der udstedes mange bøder, 200 kr. er prisen for at holde ulovligt!

For at nedsætte biltrafikken blev der i 2006 indført gratis busser i Thorshavn. 3 linjer kører til alle yderpunkter i byen. Udgangspunktet er Steinatun midt i byen, som passeres en gang hver halve time. En hel tur med en bus tager 1 time. Prøver man alle 3 buslinjer har man set Thorshavn fra alle vinkler – også fra højderne, da bussernes yderpunkter er et stykke oppe ad bjergvejene.

Vejene på Færøerne er gode, alle asfalterede, men ikke alle er 2-sporede. Der er dog relativt kort mellem vigepladserne, og da trafikken ikke er tæt i disse områder, glider det ganske smertefrit!

Broer og tunneller binder de største af øerne sammen, således at c. 80% af befolkningen han færdes frit uden hensyn til færger. Fra Vagar til Streymoy og fra Eysturoy til Bordoy er der undersøiske tunneller, hvor man betaler for at køre igennem.

Fra lufthavnen på Vagar tager det c. 1 time i bus til Thorshavn.

Fra Thorshavn går der flere busser direkte til Vestmanna og direkte til Klaksvig.

Skal man besøge de yderste områder kræver det en bil. Billejen er c. dobbelt pris af, hvad den er i Sydeuropa, så man bør nøje overveje, hvor mange dage man vil benytte bil, hvis man skal tænke på økonomien.

En væsentlig faktor man skal regne med er vejrliget. Dette er helt og aldeles umuligt at forudsige. Her kan alle årstider opleves på samme dag.

Solen skinner og det er ganske lunt, et øjeblik efter er sorte skyer trukket sammen, og det vælter ned med hagl eller regn.

Kun en dag i den uge, vi var på Færøerne, undgik vi helt regn. Blæst og storm hører til dagligdagen.

Trods det ustabile vejr ses kun ganske få paraplyer. Færingerne synes ikke at tage sig specielt af vejrets luner. Børn leger videre trods regnen, jeg tror næppe de registrerer dråberne. Bliver regnen for voldsom trækker de bare en hue på hovedet og fortsætter deres gøremål. Tynde bluser og bare arme ses trods regn og kulde.

Men respekt for havet, det har færingerne. Der sejles ikke ud i storm.

Mandag morgen kørte vi til Vestmanna, for at jeg skulle med en turbåd ud for at se fugle. Det var regn og storm, og ingen både agtede at sejle ud den dag. Vi talte med en 73-årig skipper, som trøstede os. Der var nemlig ingen fugle at se. De var bare væk! For megen bådetrafik og klimaforandring har fået fuglene væk. Måger og tjaldurer har vi dog set flere af i ugens løb, men også nationalfuglen, tjalduren, er på hastig tilbagegang.

Fra Vestmanna gik turen mod vest til Klaksvik. Denne by var en skuffelse, men sikkert mest fordi det var koldt, blæsende og regnfuldt. En videre tur til det nordlige Bordoy og til Kunoy blev opgivet og turen gik tilbage til Thorshavn.

Dagen før, søndag, var det det smukkeste vejr, man kunne tænke sig, og her havde vi også en bil til rådighed.

Vi startede fra Thorshavn og tog turen over fjeldet mod nord, fulgte vejen langs Kollafjødur og Sundini videre op til først Saksun og senere til Tjørnuvik. Storslåede landskaber viste sig for vore øjne. Det ene panorama flottere end det andet. Dagen fortsatte over broen til Eysturoy mod nord til Eldi og Gjogv inden turen igen gik tilbage til Thorshavn. En fantastisk dag!

Øvrige dage gik stort set i Thorshavn. For at se byen fra havet tog jeg færgen til Nolsoy, frem og tilbage uden at gå i land og i kraftig blæst.

En lokal bus bragte mig senere de c. 6-7 km til Kirkjubøur sammen med to andre danske damer, der var på sightseing mens den enes mand var til en eller anden konference. Det historiske i Kirkjubøur sagde mig ikke meget, men landskabet var flot.

Efter hjemkomsten har jeg erfaret, at færingerne har kåret Magnuskatedralen – en gammel ruin i Kirkjubøur – for deres foretrukne nationalseværdighed. På listen er også husene på Tinganes. Disse er efter min smag en større seværdighed.

Efter en times tid i Kirkjubøur trak det op til regn, og da jeg skulle gå omkring et par km til Gamlarætt, for at komme tilbage til Thorshavn med bussen, begav jeg på vej, men hvor blev jeg våd! Et par regnbukser ville have afværget at cowboybukserne blev drivvåde. Det var dog atter tørvejr inden bussen ankom. Det tog lidt længere tid at få bukserne tørre!

I Thorshavn var det især havneområdet, der var interessant. Foruden skibene var der Tinganes og Skansen. I dette område fik vi en del tid til at gå.

I modsatte ende af byen besøgte vi Nordens Hus – en moderne bygning med en flot placering højt over byen.

Byens kirker: domkirken, Havnar Kirja samt den katolske kirke blev beset udefra. Kun kirken i Kirkjubøur var det muligt at bese indefra.

Turen fra lufthavnen til Thorshavn var vi heldige at komme med en lille bus til et af hotellerne i byen. Flyet var forsinket, så der var rigtig lang tid til næste ordinære bus. En gang imellem har man da lov at være heldige.

Retur til lufthavnen på afrejsedagen var der ingen problemer og kl. 14:55 lettede vi i solskin med de mørke skyer over bjergtoppene. Et sidste farvel til en oplevelsesrig og god uge.

Bjerge – skumsprøjt og en regnbue over vandet og mange drivende skyer fulgte vore blikke indtil vi snart var over skyerne og under den blå himmel og solskinnet. Snart var vi tilbage i Danmark.

Skal ugen gøres op i få sætninger er det følgende:

Færingerne er et ekstremt venligt og gæstfrit folkefærd
Landskabet er barsk, storslået og goldt - bortset fra græs og får
Vejret er uforudsigeligt og skifter konstant mellem sol og nedbør
Vejnettet med de mange tunneler er overskueligt og velholdte
Fuglelivet er truet af mennesker og klimaændringer
Undersøg altid oplysninger flere gange. Det er ikke altid de første oplysninger er korrekte
Lyse nætter