Kilde: Familie Journal, Danmarks Kirker - nr.1707

Halsted Kirke på Lolland nævnes første gang den 23. maj 1177, da Valdemar den Store giver kaldsretten over kirken til abbeden i Ringsted. Den har udgjort nordfløjen i et klosterkompleks for benediktinere og var ifølge nogle kilder viet til Sankt Clemens, mens andre nævner Sankt Samson af Konstantinopel.

Bygningen opførtes oprindeligt som romansk kvaderstenskirke i 1100-tallet. Koret har haft apsis, og måske har den romanske kirke haft tårn. I skibets murværk mod syd spores rester af en dør. Måske har feltet med Marias himmelfart over korets syddør oprindelig haft sin plads over skibets syddør, Bag en støttepille har man fundet en romersk billedkvader (bygningssten), der muligvis forestiller Samsons kamp mod løven. Da kirken blev klosterkirke, udvidedes koret mod ost med tresiden afslutning.

I korafslutningen mod øst gav en kvader med hoved senere næring til historien om en munk, der forelskede sig i en nonne.

Da kærligheden medførte synlige resultater, skal munken være blevet pisket ihjel og nonnen muret inde i et hulrum i apsis, hvorpå et kvindehoved til skræk og advarsel indmuredes i muren.

Efter reformationen overgik Halsted Kloster til kronen, til kirke og kloster i 1719 blev mageskiftet inddraget i det nyoprettede baroni, Juellinge. Først så sent som i 1987 overdrog grev Mogens-Krag-Juel-Vind-Frijs kirken til selveje. Korgitteret med snosøjler samt Kristi dåb og apostle er formentlig skåret af Henrik Warner. Af tre figurgravsten i nordkapellet rejstes den ene i slutningen af 1500-tallet for Borchard von Papenheim og Birgit Falster. Stenene prydes af anevåben for mand og hustru.