Gjerrild Kirke


 

Tilbage til
Danske kirker
Til forsiden Retur til Danmarks kirker, Djursland


Kilde: Familie Journal Danmarks kirker, nr. 83

Den store hvidkalkede kirke i Gjerrild er en af de mange, uhyre interessante, romanske kridtkirker på Djursland. Tårn, våbenhus og kapel er sengotiske tilføjelser, men ellers er kirken fra den store byggeperiode i 11-1200-tallet.

Der er gjort meget ud af den udvendige udsmykning, som ofte er tilfældet på Djursland. Nogle af de romanske dekorationer er flyttet med, da man byggede i sengotisk tid.

Inde i kirken finder man en serie morsomme kalkmalerier fra 1500-tallet. Man ser bl.a.  skabelsen, symboliseret af en havmand og en havfrue samt syndefaldet, der henviser Adam til at pløje og Eva til at spinde. Nød lærer ....osv. Blandt kalkmalerierne er også en hverdagssituation, hvor en kvinde er beskæftiget ved smørkærning. Hun har et forfærdeligt mas med at holde drilagtige smådjævle fra livet.

Også den romanske døbefont er udover det sædvanlige. På dens granitrelieffer sidder en mand i et bæger, flankeret af et par løver. Der er også en hjort der sønderrives af en hund.

Altertavle og prædikestol er præget af Skeelerne, som sad på det nærliggende Sostrup. Den gamle pompøse herregård er nu nonnekloster og har sin egen, lille kirke.