Horslunde Kirke

Tilbage til Danske kirker

Til forsiden


Kilde: Familie Journal, Danmarks kirker, nr. 1227

Horslunde Kirke i det norvestlige Lolland består af romansk apsis, kor og skib med sengotisk tårn og våbenhus samt øst for våbenhuset et gravkapel fra c. 1755. Den senromanske bygning er opført af røde munkesten, og især apsiden udmærker sig ved rige arkitektoniske former.

På skibets syddør sidder et ejendommeligt formet portalfremspring med spidsbuet top. Norddøren er næsten opslugt af et nyere  vindue. I tårnets underrum er i 1700-tallet sat en svær træstolpe. Åbenbart til støtte for klokkerne.

Det sengotiske våbenhus er omkring 1755 ændret og sammenbygget med et kapel, der opførtes af C. D. grev Reventlow. En lille dør mellem kapellet og våbenhuset blev muret til  1833, fordi folk der kom for sent til gudstjenesten, listede sig ind ad denne vej.

Altertavlen er ret pompøs renæssance fra 1594. Den unggotiske kalkstensfond er et gotlandsk eksportarbejde med spidsbladede bægerblade. Prædikestolen er fra 1594. En malmkrone i skibet er fra omkring 1635.


 

 

Horslunde Kirke og Asylet.

 

 

 "Overflødigshorn" lavet i forbindelse med høstfest 12. september 2009

 



Tilbage til danske kirker - Lolland Til top