Slanke-kurrejse til Swinoujscie - marts 2019


I marts 2019 tager Pia og jeg for 4. gang på 8 år til Swinoujscie på et 10-dages slanke-kurophold. Første ophold var i maj 2011, andet ophold i januar 2012, tredje ophold i marts 2018 og endelig 4. gang i marts 2019.

Det primære for os er at få nulstillet kroppen og smide nogle kg. Opholdet kan kombineres med diverse skønhedsbehandlinger, massager og behandlinger.

Vi bor på Hotel Polaris, som har gennemgået en positiv udvikling siden vores første besøg i 2011. Hotellet har spa og swimmingpool og internetadgang. Der er elevatorer og værelserne har en rimelig standard. På nogle værelser er der dog mangel på varmt vand i bruseren om morgenen. Det er derfor en god ide enten at stå meget tidligt op eller tage bad inden sengetid.

Med i opholdet er fuld pension, te og vand døgnet rundt. 45 min.'s massage, mulighed for gymnastik på stranden hver morgen kl. 8 samt vandgymnastik om aftenen kl. 20.15. Hver dag kl. 19 en times foredrag om hvordan man kan holde sig sund.

Desværre er jeg ikke længere så mobil som jeg var engang, så i forhold til øvrige deltagere bevæger jeg mig minimalt. Jeg er dog i stand til at gå en daglig tur, oftest til den dejlige strand som ligger i umiddelbart nærhed. Her er der masser af frisk luft og en masse fugle. Jeg har rig mulighed for at øve mig i fotografiets svære kunst!

Ved de tidligere besøg har jeg lavet en fotobog, men i år har jeg valgt at formidle nogle af mine billeder via min hjemmeside.

Swinoujscie er en by i rivende udvikling og flere store hoteller er de sidste år dukket op på strandpromenaden. Desværre betyder det også byggerod alle vegne, og mange veje til stranden er spærret. Jeg er sikker på at projektet bliver flot, når det engang i fremtiden bliver færdiggjort. Skoven er snart væk, så vildsvinene har fået trange kår!


Stranden i Swinoujscie     Strandpromenaden    Mågerne i Swinoujscie     Svanerne i Swinoujscie     Andre fugle i Swinoujscie
Hotel Polaris     Området omkring Ul. Slowackiego    Øvrige Swinoujscie    Lørdagsdans     Morgentur 10. marts   Usedom   

Da hele ideen med opholdet er at tabe sig, er det jo interessant at vide, hvad kosten består af og hvornår vi spiser. Morgenmaden serveres kl. 9, frokost kl. 13 og middag kl. 18. Ved alle måltider serveres råkost og kogte grøntsager. Til morgenmaden serveres rødbedete og 1/2 grapefrugt, sidstnævnte er for mig dagens højdepunkt. Til frokost og aften er der også en eller anden form for grøntsagssuppe- klar eller blendet. Aften er der en eller anden form for frugt til dessert. Der serveres tomatjuice, gulerodsjuice, grapejuice og æblejuice. Jeg kan lide alle juicer, mens andre ikke bryder sig om juice, hvad der så kommer mig til gode!

Til frokost kan det forekomme at der er lunkent vand med pære, en afveksling for det almindelige vand. Til alle måltider er der også surkål. Vi har mulighed for selv at krydre maden med hvidløg, ingefær, peberrod, forskellige tørrede krydderier og grønt drys af frisk persille eller frisk dild. Der er også salt og forskellige eddiker. Nedenfor ses et udpluk af det, der bliver serveret. De kogte grøntsager fra frost har jeg undladt, ligesom det lidt for meget kogte broccoli og blomkål. Supperne smager godt, når de bliver krydret efter egen smag!

Rødbedete Æble- og grapejuice
Friske ingefær Råkost
Lunt pærevand Surkål
Tomatjuice Kogte grøntsager
Kiwi Råkost
Kiwi Kogt tomat og kogt hvidkål
Frokost Frokost
Kryderier og eddiker Middagsbord
Kåldolmere med grøntsager friske skrællede agurker
Lune stegte æbler Surkål og råkost
Æblegrød Rå gulerødder
Suppe Friske hvidløg


Efter 10 dage med grøntsager og lidt frugt drømmer vi alle om et eller andet, som ikke har med grøntsager at gøre. Sidste morgen er det tilladt at spise almindeligt mad, men lige netop dette har hverken Pia eller jeg ikke den store lyst til! På færgen hjem er der til gengæld en lækker buffet.

Hvor meget man taber sig på 10 dage er jo individuelt, men de fleste ligger på mellem 3 og 6 kg. Da vi drog mod Danmark blev der 4 deltagere tilbage til endnu en uge på grønsager, vand og te!



Til top        Tilbage til forsiden

Siden opdateret 16. marts 2019