Vejstrup Kirke


Retur til Danmarks kirker, Syd- og Sønderjylland

Kilde: Familie Journal, Danmarks kirker, nr. 1029

Vejstrup Kirke mellem Kolding og Christiansfeld består af et langhus fra 1840 med et sengotisk tårn mod vest. Ved opførelsen af langhuset forsvandt en gammel, formentlig romansk bygning, som ikke kendes i enkeltheder. Langhuset af gule mursten er tegnet af bygningsinspektør Meyer, Slesvig og efterligner i forenklet udgave C. F. Hansens kirke i Vonsild. Den har valmtag mod øst, og indvendig er der i den østlige ende en alterniche. Rummet dækkes af et fladt tøndehvælv med blå rankedekorationer. Af den gamle bygning står kun tårnet med krydshvælvet underrum. Det har trappehus mod nord og højt pyramidetag. Altertavlen er et maleri fra 1875 af A. Schleisner: Kristus og den samaritanske kvinde. En figurrig, sengotisk fløjaltertavle fra begyndelsen af 1500-tallet er ophængt i tårnrummet. Den romanske fontekumme er overført 1907 fra en går i Kolding og står nu på en ny fod. Prædikestolen er vistnik fra 1875. I kirkens forsvundne alter fandt man 1665 en pergamentstrimmel med oplysning om, at højalteret 1471 var viet til Sankt Peter og Sankt Poul.