Vesterø Kirke |
Rødkalket kirke i romansk byggestil
opført i 1200-tallet. Tårnet er gotisk med kamtakkede gavle. Kirken er kendt for
sine kalkmalerier. |
Kilde: Familie Journal, Danmarks kirker, nr. 1505 Vesterø Kirke på Læsø består af et muligvis senromansk skib med lidt smallere kor, et sengotisk tårn og et moderne våbenhus. Tårnet ligger skævt for kirken og har blændingsprydede kamgavle mod nord og syd. Kirken står rødkalket med hvide detaljer. På det murede alterbord står en sengotisk fløjtavle fra omkring 1475 med to rækker figurer - i midtskabet Kristus og Jomfru Maria samt otte helgener, bl.a. Sankt Archelaus og Sankt Hetterus, to sjældent forekommende helgenbisper. Døbefonten er romansk granit med tovstave. I skibet hænger tre skibsmodeller og tre lysekroner, den ene skænket 1720 af Peder Pedersen Gai og hustru. Flere skårne epitafier, bl.a. over gårdmand Niels Jensen Birks kone, Else Marie, der døde af vattersot efter at være tappet for 404 1/2 pot vand. |