Forsiden

Island 2004

Azorerne 2006

Færøerne 2007

 New York 2008

Dubai 2008

Berlin 2009

Grønland 2016

Barcelona 2018

Rom 2019

Restaurant Noma 23. februar 2019

Slanke-kurrejse Swinoujcie 2019

Danske kirker

Knuthenborg    

Nakskov og omegn

Mine hunde     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

           


Forenede Arabiske Emirater (UEA)


Om turen    Burj Al Arab    Royal Mirage    Wild Wadi Waterpark    Dubai fra luften

             
Ferie i Dubai 3. til 10. november 2008

 



UEA er beliggende på den arabiske halvøs sydøstlige side, hvor landet grænser op til Oman og Saudiarabien samt en lang kystlinje ud til Arabian Gulf - på dansk kaldet Persiske Golf.

Landet er en sammenslutning af 7 sheikdømmer. Arealet udgør 83.000 km2 , knap dobbelt så stort som Danmark. Befolkningen udgør kun 3 millioner. Det største sheikdømme er Abu Dhabi, som udgør 87% af U.E.A. Dubai er det næststørste, men udgør kun 3.900 km2, men til gengæld er Dubai det teknologisk mest udviklede af Emiraterne.

U.E.A. blev dannet i slutningen af 1971 efter englænderne trak sig ud af området.

Oprindelig var Dubai et lille fiskesamfund. I dag udgør befolkningen 1.478.000 (2007).

Sproget er arabisk og engelsk. Religionen er Islam, men også andre trosretninger respekteres.

Som udgangpunkt må man have 1 kone, men ejer man en lille oliekilde, må man have op til 4 koner, fortalte en af de ansatte på hotellet. Har man brug for flere, må man flytte til Oman, hvor det er tilladt med 7 koner.

Dubai har subtropisk klima med temperaturer fra 10-11 grader om vinteren  til 48 grader om sommeren, når det er varmest. Det regner stort set aldrig. Vi besøgte Dubai fra 3. til 10. november og her lå temperaturen på 30-35 grader.

Der er ikke de store restriktioner i Dubai, hvad angår påklædningen. Vi kan færdes som i USA og i Europa. Ved swimmingpool og ved stranden er det badedragter og bikini og mændene badebukser. Det er en god ide, at bruge solbriller, da lyset er meget stærkt.

Kun omkring 20% af indtægterne i Dubai stammer fra olie. Handel, service og turisme udgør en større og større del af landets økonomi.

Det er meget let at se, at sheikdømmet satser på turisme. Der bygges hoteller – store og flotte hoteller i massevis, jeg fristes til at skrive i dusinvis.

I det hele taget bygges der over alt i Dubai. Man kan roligt sige at hele området er en stor byggeplads.

Der er områder, som er færdige. Blandt andet hotelområdet, hvor vi boede, Royal Mirage. Dette hotel, som består af 3 afdelinger ligger på Jumeirah Beach i en oase med masser af palmer og swimmingspools og andre vandanlæg. Vandet til at gøre denne ørkenstat  frodig kommer fra filtreret havvand.

Burj Dubai

Store motorveje forbinder området. Bebyggelsen er nogle steder etplanshuse og andre steder skyskrabere, og oven over alt rager verdens højeste bygning Burj Dubai med sine over 707 m (september 2008).  Bygningen er stadig ikke færdig. Den blev påbegyndt i september 2004. Området omkring bygningen er en stor byggeplads, men skal med tiden komme til at ligne Downtown, New York.

Det er en speciel fornemmelse at se disse forskelligeartede bygningsværker, men endnu mere specielt er det at se de kunstige øer formet som palmer. I øjeblikket er der 3 af slagsen, også kaldet verdens ottende vidunder. Konceptet blev lanceret i maj 2002. De tre områder kaldesThe Palm Jebel Ali, The Palm Jumeirah og The Palm Deira. Prisen ligger på 14-15 milliarder dollars for dette prestigebyggeri.

Palm Jebel Ali er den mellemstore ø af de tre palmeøer. Den er placeret på Jebel Ali kystområdet, og ligger længst væk fra Dubai City. Denne palmeformede ø består af en stamme og en krone bestående af 17 palmeblade og en omgivende halvmåneø, der udgør det for bølgebrydere.

Palm Jebel Ali er 50% større end Palm Jumeirah og omfatter bl.a. seks marinaer, en »Sea Village«, en vand theme park. Byggeriet begyndte i oktober 2002.

Atlantis Hotel [Palm Jumeirah, Dubai] Fotografi

Palm Jumeirah er placeret på Jumeirah kystområdet, og er således den midterste af de tre øer. The unique man-made island is built in the shape of a date palm tree and consists of a trunk, a crown with 17 fronds, and a surrounding crescent island that will form a water-breaker.Palm JumeirahPPPPpppp Palm Jumeirah er også bygget som et palmetræ med stamme og palmeblade. Området er primært bygget som boliger for millionærer, til afslapning og til ferie. Byggeriet begyndte i juni 2001 og er stadig i fuld gang. Alene arbejdet med at skabe ”stammen” til de 17 grene på Jumeirah-palmen har 14.000 arbejdere  brugt fem år på.

I toppen af ”bølgebryderen” ligger hotellet Atlantis med over 2000 værelser.

De 2 nederste øer i hver side i ” bølgebryderen” tilhører Sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoom.


Den sidste af palmeøerne er Palm Deira og foruden stammen består øen af 41 palmeblade - og som ved de to øvrige - ”bølgebryder-øer” hele vejen rundt. Denne ”palme” er placeret på Deirah kystområdet, som udgør City-området. I første omgang var det ikke meningen at området skulle bebygges, men i oktober 2004 gik man i gang. Palm Deira dækker 14 km i længen og 8,5 kilometer i bredden og har et areal på 80 km2. Der vil bl.a  blive bygget boliger, lystbådehavne, indkøbscentre og idrætsanlæg.The Jumeirah Palm island is primarily a retreat and residential area for living, relaxation, and leisure.

Et endnu større projekt er The World, en masse kunstige øer, som forestiller verdenskortet, når man ser det fra oven. Jeg har læst at den sandbunke, som forestiller Danmark koster 120 millioner kr. Hertil kommer så prisen for at bygge og helikopteren eller lystbåden for at komme hertil.

For øvrigt så jeg kun 1 ”sandbunke”, der var bebygget, resten af ”verden” ligger hen som golde øer

På hotellet gik 3 mand og studsede buske med en saks, og i de første 3 dage, vi var på hotellet, gik en mand, hvis eneste opgave var at jage fugle bort fra nogle nyplantede petuniaer. Disse arbejdere kan jeg næppe forestille mig får ret mange dirham om dagen. Dirham følger dollar-kursen, som var omkring 1,66 i den perioden, vi var der.

 

Som turist kan man fotografere næsten frit, dog skal man ikke fotografere muslimske kvinder. Mændene spørger man først, men de er ret villige til at lade sig fotografere.

Fredag og lørdag er helligdage, men dette mærkes ikke i indkøbscentrene. Vi besøgte Mall of the Emirates en fredag og her var alt åbent. Vi mødte mange forskellige slags mennesker – også en del danskere.

I denne Mall ligger også Ski of Dubai, et 22.500 m2 stort område med sne, kælkebakker og skihop. 85 m højt og 80 m bredt. Temperaturen ligger på 3-4 minusgrader. Udstyr kan lejes på stedet. Der er udsigt til hele herligheden gennem nogle store ruder fra indkøbscentrets 1. sal.

El er 220/240V, men husk omformer, da det er engelske stik. Vandet i hanerne skal man afholde sig fra at drikke. Køb vand på flaske.

 Ved Burj Al Arab, verdens eneste 7-stjernede hotel, ligger et stort vandland, Wild Wadi Waterpark.

Her kan store og små forlyste sig en hel dag. En tur i vandrutsjebanerne  giver god massage til bagdelen.

Det koster en lille formue at komme ind. Alle udstyres med et armbånd, hvorpå en chip fortæller, hvorvidt man har betalt for håndklæder og hvor mange kontanter, vi har til rådighed. Chippen bruges også til at låse skabet, hvor vores tøj bliver opbevaret.

Herrer og damer klæder om hver for sig og i behørig afstand.

Har man ikke drukket og spist for alle pengene, returneres de inden man atter forlader stedet.

Burj Al Arab er kun for egne gæster. Det lykkedes dog Michael på få dage at få et bord i restauranten, som hænger uden på hotellet i 200 m’s højde, til torsdag den 6. november, hvor vi fejrede Pias 40-års fødselsdag. Vi fik således lejlighed til at se vidunderet på nærmere hold. (Vi mødte dog ikke Stein Bagger) En elevator bragte os de 27 etager op på få øjeblikke.Uden på hotellet er endnu en platform – denne er til de gæster, som ankommer med helikopter.

Pia blev fejret hele dagen. Champagne ved morgenmaden og en fin fødselsdagstegning fra Alexander.

Kl. 10 holdt en limousine foran hotellet som bragte os alle – 5 voksne, et barn og en baby til Jebel Ali Golf Resort & Spa. Her kom dagens store overraskelse. Michael havde lejet et vandfly, så vi kunne se Dubai fra luften. Dette var turens absolutte højdepunkt!

Da vi havde fået vores boarding pass, blev vi kørt ud til vandflyet i et par golfbiler. Efter at havde efterladt tændstikker, lightere, vand mv. hos ”vagten”,  kom vi om bord i flyet. Vi fløj op langs kysten over Arabian Gulf (Persiske Bugt) til The Palm Jumeirah, Burj Al Arab, The World, ind mod Downtown Dubai i en stor bue uden om med Burj Dubai og videre til Dubai Creek. Flyet vendte over Deira og fulgte nu atter kysten tilbage til udgangspunktet, men nu på landsiden

Da den canadiske pilot havde bragt os vel ned igen, kørte golfbilerne os tilbage til den ventende limousine, som bragte os tilbage til Royal Mirage - oasen på Jumeirah Beach.

Etisalat er udbyder på kommunikation. Hjemmefra havde vi på TDC’s hjemmeside set, at det ikke var muligt at sende og modtage sms, men dette holdt ikke stik. Denne tjeneste fungerede udmærket.

Ud over restauranten på Burj Al Arab prøvede vi også maden på 4 andre restauranter på vores hotel. En gang spiste vi, hvor vi boede, The Residens & Spa, en gang på The Arabian Court, Eau Zone, som havde borde ”ude i poolen”. To gange spiste vi på The Palace. Den ene gang på en restaurant, der lå ”på stranden” og den anden gang på en marokansk restaurant, hvor vi sluttede aftenen med at ligge på gulvet og ryge vandpibe.

Dagene gik med at slange sig under palmerne ved poolen, hvor tjenere bragte os isvand, kolde klude, frisk frugt og sorbetis. En mand gik dagligt rundt for at pudse vore solbriller, hvad der næsten var for meget for Peter.

Mellem 15 og 18 var der afternoon tea med en masse lækre ting, bl.a. desserter, kager, frugt, chokolader, nødder og mandler. Peter, som elsker søde sager, fik så rigeligt, at behovet blev dækket for rigtig lang tid.

Hvad skal så fremhæves af turen til Dubai ud over den tidligere nævnte flyvetur?

Ja, først og fremmest var det skønt at være sammen med familien. Dernæst var vejret dejligt og varmen og solen havde en gavnlig indvirkning på skavankerne.

En utrolig stor oplevelse var det at bo på et 5-stjernet hotel og blive vartet op i alle ender og kanter – den luksus, som vi oplevede i ugen på Royal Mirage, har vi aldrig tidligere oplevet.
Jeg tror, jeg på både Peters og mine vegne kan sige at dette var en tur, vi aldrig vil glemme, men tænke tilbage på som en meget stor oplevelse.


Til top