31. juli kl. 9.40 grønlandsk tid sætter vi foden på grønlandsk jord. Det er 4 timer og 40 min siden vi forlod Kastrup. Vi vinder 4 timer og har nu en hel dag foran os. Vi skal være et døgn i Kangerlussuaq og indlogeres på Hotel Kangerlussuaq, som ligger i direkte forbindelse med lufthavnen.

Kangerlussuaq ligger for enden af den 180 km lange Kangerlussuaq-fjord (Søndre Strømfjord) Lufthavnen er anlagt på en enorm flodslette dannet af indlandsisen, som befinder sig c. 25 km væk. Vi befinder os på den nordlige polarcirkel, som ligger på breddegrad 66°33'39" nord for ækvator.

Vores første indtryk er, at der er meget varmere, end vi havde forventet. Solen skinner og det er vindstille. Vi mærker det grønlandske fastlandsklima med varme somre!

Der er omkring 500 indbyggere i bygden, Grønlands største, som hovedsalig beskæftiger sig med at holde gang i lufthavnen og hotellet.

”I bil til isen”.  Først på eftermiddagen stiger vi ombord på en stor transportvogn uden aircondition. Der er vej til ud til Indlandsisen – ingen god vej, men dog en vej.

De sidste 3 km blev anlagt af Volkswagen-fabrikkerne i 2000, da de anlagde en testbane 100 km inde på indlandsisen. Banen er nu nedbrudt, men vejen muliggør, at man kan køre i bil helt op til Indlandsisen. Turen tager adskillige

timer, afhængig af hvor mange stop, der gøres undervejs.

Det er meget varmt inde i køretøjet, og det er just ikke nogen nydelse, da vejen er meget ujævn. Vi får overladt en walkie talkie så vi kan komme i kontakt med chaufføren, hvis vi skulle få øje på nogle dyr, som vi gerne vil se nærmere på.

Vi kører langs et brusende vandløb, som går helt ind til Indlandsisen. Et storladent landskab fylder vore sanser. Et stykke inde i dalen gør vi et stop. Ved indgangen til Sandflugtsdalen ligger et flyvrag af et jagerfly, som har ligget her siden 1968, hvor det styrtede ned. Russells Gletsjer ses i det fjerne.

I beskrivelser af turen har jeg læst, at der vil være gode muligheder for at spotte rensdyr, moskusokser, fugle og blomster, så dette håber jeg selvfølgelig vil ske. Der skulle i området omkring Kangerlussuaq være omkring 10.000 moskusokser. De mange dyr stammer fra 27 dyr, som blev udsat i området i 1962 og 1965, hvor de blev fløjet hertil fra Nordøstgrønland. Siden 1989 har man kunne drive jagt på dyrene, som har meget velsmagende kød og noget lækkert uld. Meget dyrt uld, 395 kr. for 50 g.

Snart ser vi et enligt rensdyr. Vi gør holdt ved en meget stor sø, Aajuitsup Tasia er på 1350 ha, er 10 km lang, 2 km bred og en middeldybde på 32 m. Vi er kommet nærmere gletsjeren og et flot panorama af blå himmel, is, mørkeblåt vand og grøn forgrund giver rige muligheder for flotte billeder.

Vi kører nu ind på den sidst anlagte vej, denne strækning er i absolut ringe forfatning. Lidt senere gøres der atter stop. Vi ser et rensdyr fra bilen, men da vi spotter et moskusoksepar med 2 kalve højt oppe på bjergtoppen gøres holdt. Efter 22 km er vi nær Russells Gletsjer. Her gøres et længere ophold, så det er muligt at komme tæt på den 30-80 m høje isvæg.

Efter flere ophold og flere timer undervejs når vi Indlandsisen.  Man kan ikke sige at morænelandskabet er let terræn. Op og ned, masser af sten og små vandløb skal forceres, men endelig står vi på indlandsisen. Ja, derovre på den anden side - 400 km væk - ligger Østgrønland. Denne enorme iskappe blev antagelig dannet for 2-3 mio. år siden, den dækker 80% af Grønland, svarende til 1,7 mio. km² og verdens andenstørste iskappe. På tykkeste sted c. 3 km.

Opholdet varer en lille times tid, så der er også tid til at se nærmere på morænelandskabet, vandløb og planter inden turen går tilbage mod Kangerlussuaq.

Nu er det omklædning, vi skal med bus 5 km ud til Restaurant Roklubben som er beliggende ved Tasersuatsiaq (Lake Ferguson). Søen er byens ferskvandsreservoir. Restauranten byder på en Grønlands Buffet, og der var masser af god mad. Mad som vi eventuelt ikke kan lide, bedes vi lægge i spande, der er opstillet til formålet og indholdet bruges som hundefoder.

På vejen frem og tilbage kører vi over broen som fører over den brusende, buldrende Watson River. I 2012 betød kraftig afsmeltning fra Grønlands indlandsis, at Watson-floden ved Kangerlussuaq fyldtes med så meget vand, at broen, der forbinder de to dele af byen, brød sammen hen over sommeren.

Det nærmer sig midnat inden vi går til ro på denne vores første nat i Grønland.

Kl. 8.25 i morgen, 1. august, afgår vores fly til Ilulissat. Nye oplevelser venter forude!