Forsiden

Island 2004

Azorerne 2006

Færøerne 2007

New York 2008

Dubai 2008

Berlin 2009

Grønland 2016

Barcelona 2018

Noma 2019

Slanke-kurrejse  2019

Rom 2019

Nakskov og omegn

opdateret  20-11-20

Mine hunde

opdateret 17-11-20

Knuthenborg  

opdateret 30-10-20

Danske kirker

opdateret 16-11-20

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

           


Sejltur Ilulissat - Glacier Lodge Eqi



En beskrivelse - Kangerlussuaq    Foto - Kangerlussuaq    En beskrivelse - Ilulissat    Ilulissat-foto     Foto fra turen til Ice Camp Eqi


Klokken lidt over 7 er vi klar til at sejle mod nord fra Ilulissat op langs Grønlands vestkyst. Vejret er krystalklart, og Disko synes at ligge meget tæt på, men vi får at vide, at øen ligger 80 km væk.

Rode Bay - Oqaatsut

18 km nord for Ilulissat ser vi en lille bygd, Rode Bay (på grønlandsk Oqaatsut, som betyder skarverne). Bygden har omkring 40 indbyggere og c. 200 slædehunde. Oqaatsut har været beboet siden 1700-tallet. Stedet har været Inuit-boplads, hollandsk hvalfangersted, men fik først status som dansk koloniudsted i 1877. Hollandske hvalfangere kaldte i 1600-tallet stedet Roo Baj - den røde bugt. Hvalfangerne trak hvalerne i land på de flade klipper nordøst for bygden. I 1870'erne byggede hollænderne en hvalfangerstation ved den røde bugt. Efter at stationen blev nedlagt overtog Den Kongelige Grønlandske Handel forsyningen af bygden. Hvis der bliver fanget hvaler i Ilulissat-området, trækkes de stadig i land her.

Erhvervsgrundlaget er fiskeri med langline af hellefisk, jagt på sæler og hvaler, samt bæredygtig turisme. Firmaet Rode Bay Fish handler med fisk og tørrer torsk og hellefisk.

Bygdens lille skole har typisk 3-8 elever. Det er muligt for børnene at gå i skole i bygden til og med 9. klasse, hvorefter resten af skoletiden finder sted på de store skoler i Ilulissat. Det er muligt for børnene at tage til Ilulissat fra 8. klasse.

Der findes ikke en egentlig kirkebygning. Gudstjenesterne finder sted i skolen kapel siden 1957. Der er 100 siddepladser. Kapellets orgel er et harmonium.

Der er en lille butik med dagligvarer, posthus, servicehus og sygeplejestation. Vandforsyningen kommer fra et havvandsafsaltningsanlæg. Dette anlæg benytter et omvendt osmosesystem til afsaltning af vandet. Vandet er gratis, men må afhentes ved tapningshusene, der ses som blå kasser, der står rundt omkring i bygden. De fleste indbyggere foretrækker dog at benytte smeltevand fra indlandsisen som drikkevand. Dette kan tappes fra kilder tæt ved bygden eller indsamles som is og smeltes i store beholdere eller små beholdere, der kan stå inde i husene.

Der er færgeforbindelse til og fra Ilulissat to gange ugentlig fra juni til november.

Fra Ilulissat er der om sommeren bådture eller c. 5-7 timers vandring parallelt med kysten, vekslende med fjelde, dale, sumpe, dybe slugter. Ruten er afmærket med sten, som er afsat med c. 200 meters mellemrum.. Det er muligt at bestille overnatning i en hytte i bygden. Om vinteren arrangeres der hundeslædeture fra Ilulissat til Rodebay.

Den lokale kvindeforenings medlemmer arrangerer "kaffemik"

I forbindelse med et projekt for bæredygtig turisme, blev den gamle butik, bødkerværkstedet og pakhuset i 1994 indrettet som vandrehjem med plads til 25 gæster. Senere blev den sidste gamle bygning, lagerhuset, H8, sat i stand og indrettet til restaurant med grønlandske specialiteter lavet af råvarer købt hos bygdens fangere og fiskere. Restauranten blev officielt indviet i 1998, Det tyske ægtepar Uta og Ingo Wolf har forpagtet restaurant H8 og hytter siden 2003.

I 2011 blev bygdehotellet "Nordlys" indviet. Hotellet er indrettet i en ældre tidligere udstedsbestyrerbolig og har 4 dobbeltværelser og et enkeltværelse.


Vi sejler videre mod nord forbi det store fjordsystem Pakitsoq, hvor hvaler og sæler ofte boltrer sig, også i dag får vi de store dyr at se. Så går turen videre op gennem Ataa Sund, som omkranses af høje, stejle fjelde. Der er fugleliv og vandfald og i vandet mange helt utroligt flotte isbjerge i alle former og farver. Vores skib skulle være issikret så det sejler roligt igennem isen, som ligger tæt da vi nærmer os Eqi-bræen. Her ligger skibet stille - eller bevæger sig kun lidt - i næsten 2 timer, for at passagererne kan få lejlighed til at se isbræens mindre eller større kælvinger.



Eqi-bræen

Eqi-bræen er en af de mest aktive i Grønland og der er rig mulighed for at se is falde fra den enorme gletsjer. Eqi-bræen er ikke lige så stor som Sermeq Kujalleq i Isfjorden, men den er mere tilgængelig og vi har mulighed for at komme tættere på.

Selve bræen er c. 5 km bred, og det er en enestående oplevelse at ligge og drive i båden foran gletsjeren og vente på at stykker af is skal falde af. Vi ligger omkring 1,5 km fra isvæggen.


Klokken lidt i 14 er det slut med "driveriet" foran gletsjeren og vi sejler ind til Glacier Lodge Eqi, hvor vi skal være et døgn. Præcis kl. 14 er alle klar til at gå i land. Alle er linet up på række på båden - og i land står endnu en række, de folk, som skal med tilbage. Alt foregår med største præcision, hvad der er nødvendigt for sikkerheden.


Glacier Lodge Eqi

I perioden efter 2. verdenskrig tjente stedet som udgangspunkt for den franske polarforsker Paul Emile Victors udforskning af Indlandsisen, og i dag står hans hytte stadig som et minde om hans mange ekspeditioner. Også den vej, som Victor anlagde ind til iskanten ses stadig. Han levede 1907-1995 og hans ekspeditioner foregik fra 1948-1953.

Der findes nogle få nyere hytter med solceller, så der er elektricitet i disse hytter, ligesom der er bad og toilet. Disse hytter ligger tættest på vandet og med en flot udsigt til Eqi-gletsjeren. De er rummelige og med både stole og bord.

I landskabet er der anbragt adskillige mere simple hytter. De indeholder 2 senge, 2 natborde, 2 stole, et spejl og i et lille hus ved siden af med et kloset, som kan bruges, hvis man skal tisse i løbet af natten. Skal man besørge større ting, er der 2 toiletter ved Café Victor. Det er også her, man kan få vand til tandbørstningen og klatvasken. Alle hytter ligger på klippeskråninger, så det tager flere minutter at komme fra hytte til Café Victor. Fra disse standardhytter er der også en flot udsigt, de ligger højere op i fjeldet end luksushytterne. Hele døgnet hører man gletsjerens rumlen.


Ved ankomsten går vi i land på klipperne direkte fra båden, da det pga. dønninger fra kælvinger ikke er muligt at lave en landgangsbro. Så snart vi er kommet i land, går holdet, der skal tilbage, straks ombord. En af guiderne står og holder øje med gletsjeren og har samtidig kontakt med bådens fører. Skulle det ske, at der sker et stort skred, gælder det for båden at komme væk fra kysten og for folk at komme i sikkerhde højere oppe i landet, da et stort isbjerg skaber en tsunamieffekt. Et stort skred de 3-4 km. væk til til tsunamien rammer kysten går der kun nogle få minutter.

Ud over mennesker skal alt proviant og andre fornødenheder i land - og fra land skal alt affald med retur, Det gælder madrester, emballage og alt menneskelig affald fra toiletterne. Der er intet i Camp'en ud over de huse, som turisterne skal overnatte i, og Café Victor, hvor der laves mad og spises.

Da vi sejler mod land undrer det os, hvorfor folk står og basker med armene, men det opdager vi snart. Tusindvis af små irriterende fluer/myg overfalder os, så snart vi sætter foden på klipperne. Heldigvis har vi nået den tid på året, hvor de små bæster ikke stikker. Her får vi brug for myggenettene. Har man glemt at erhverve et hjemmefra, kan de købes i Café Victor. Det er en simpel nødvendighed. Man kan ikke færdes ude uden et myggenet. Turen op ad stien til Café Victor er stejl og det giver sved på panden!

Har man ikke fået motion nok er der længere oppe i fjeldet en gletsjersø, hvorfra alt drikkevand kommer. Der er 1,5 km derop, og det er en smuk tur. For unge ben ingen større udfordring, for ældre ben er udfordringen stor nok.


Siden opdateret 6. februar 2019