Forsiden

Island 2004

Azorerne 2006

Færøerne 2007

New York 2008

Dubai 2008

Berlin 2009

Grønland 2016

Barcelona 2018

Noma 2019

Slanke-kurrejse  2019

Rom 2019

Nakskov og omegn

opdateret  20-11-20

Mine hunde

opdateret 17-11-20

Knuthenborg  

opdateret 30-10-20

Danske kirker

opdateret 16-11-20

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

           


Ilulissat - en beskrivelse


En beskrivelse - Kangerlussuaq    Foto - Kangerlussuaq     Foto - Ilulissat 
 

En beskrivelse Sejlturen til Egi    Foto fra turen til Ice Camp Eqi


Ilulissat (=isfjelde), Jakobshavn på dansk efter grundlæggeren Jacob Severin i 1741

Ilulissat, er Grønlands tredjestørste by. Ilulissat ligger i Vestgrønland på østkysten af Diskobugten, ca. 2 km nord for mundingen af Ilulissat Isfjord. Byen ligger i Qaasuitsup Kommune. Areal: 47.000 km² Byen ligger på godt og vel 69o nordlig bredde, altså nord for polarcirklen, og der er fra 15. maj til 24. juli sol hele døgnet, men vi oplever her i begyndelsen af august, at det stadig er lyst døgnet rundt.

Byen har omkring 5000 indbyggere, som især beskæftiger sig med fiskeri og i fiskeindustrien. Hellefisken udgør en stor del af fiskeriet. Det er en fladfisk, der kan blive op til 1 m lang og veje op til 20 kg.

 Hertil kommer 3-4000 slædehunde, som i sommerhalvåret er arbejdsløse. Turismen er stærkt i stigning, men vi oplever at mange af de mennesker, der er i turistbrancen er danske.


Sermermiutdalen er i sig selv en speciel oplevelse af blomster, græsser og mosser i skønne nuancer. Permafrosten lurede ganske få cm nede i jorden.

Sermermiut dal ligger nær byen og den strækker sig ned mod isfjorden med ruinrester fra den tidligere boplads Sermermiut. Bopladsen har med to afbrydelser været befolket i 4000 år af tre kulturer, der alle var nomadiske jægere. Hver sommer forlod de bopladsen og boede i telt.

·         2500 – 1000 f. Kr. Saqqaq-folket er formodentlig de første inuitter, der har boet i området. De var hovedsagelig landjægere, der med bue og pil jagede sæler fra land. Deres vinterbolig var et hus af tørv og telttaget af skind.

·         500 f. Kr. – 200 e. Kr. Dorset folket var ligeledes landjægere, men fangede også hvalros og sæl fra isen. De havde transportslæder, som de selv trak. Vinterboligen var tørvehuse med åbent ildsted til madlavning og varme.

·         1000 – 1750 e. Kr. Thule-folket var jægere og fangere med konebåd, kajak og hundeslæde. Vinterboligen var tørvehuse, og de store spæklamper blev brugt både til opvarmning, lys og madlavning. Flere fund viser, at de har haft kontakt med nordboerne. Indvandringen til Grønland er hver gang sket fra det nuværende Alaska og Canada.

·         1727 Bygden Ilulissat blev grundlagt 2 km nord for Sermermiut. Hollandske hvalfangere havde 1739 et spækhus i en bugt nord for Sermermiut, det nuværende Ilulissat. 1741 grundlagde Jacob Severin handelsstationen Jacobshavn med Sermermiuts befolkning som den første handelsmæssige basis.

·         1742 fik handelsstationen navnet Jakobshavn efter grundlæggeren, købmand Jacob Severin fra Sæby. Han havde på det tidspunkt handelsmonopolet i Grønland.

·         1782 opnår Jakobshavn status som koloni.


Kangia eller Ilulissat Isfjord er 40 km lang, 7 km bred og op til 1200 m dyb. Ved fjordens begyndelse ligger Ilulissat Isbræ, Sermeq Kujalleq, som er en af verdens mest produktive gletsjere. Ved kanten af bræen afbrækkes hele tiden store isbjerge, som presses ud igennem isfjorden med en gennemsnitlig hastighed på 19 m i døgnet. Bræen producerer 35 km3 isfjelde om året. De kæmpestore isbjerge, der kan være flere hundrede meter i diameter og op til 1000 m i højden, strander ved en banke i fjordens munding, hvor vanddybden kun er få hundrede meter. Her brækker nogle af dem i mindre stykker, mens andre, når presset indefra bliver stort nok, river sig løs for derefter at flyde med strømmen mod nordvest, ud i Davis Strædet. Over vandoverfladen kan isfjeldene ude i havet være op til 150 meter høje, og det er kun 10% af isfjeldenes samlede masse, der befinder sig over vandoverfladen. Ilulisat Isfjord blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2004.


Turens længde er på c. 3 km frem og tilbage og hele turen foregår på en gangbro, som er anlagt for at beskytte naturen. Når vi kommer ind i Unesco-området er det ikke tilladt at betræde terrænet uden for gangbroen. Store varder markerer grænsen til det fredede område.

Vi fortsætter vores tur ud mod isfjorden og pludselig dukker et ubeskriveligt syn op. Store isbjerge viser sig for vore øjne. Betagende og unik er en underdrivelse.

 Helt ude ved Isfjorden ligger Kællingekløften, en dyb og smal sprække. Det siges, at når bopladsen var ramt af dårlige tider, gik de gamle ud og kastede sig i isfjordens kolde vand for ikke at ligge bopladsen til besvær. Legenden skulle have hold i virkeligheden.


lulissat by synes jeg ikke er specielt smuk, men landskabet omkring er helt unikt. Fra et højt punkt kan vi se ned over Zionskirken. Kirken ligger smukt i en bugt med udsigt til isfjordsmundingen. Kirken er fra slutningen af 1700-tallet og fungerede i starten både som kirke, sygehus og skole, men fra 1907 har den kun fungeret som kirke. I 1929 blev kirken flyttet længere op i landet.


I Ilulissat er endnu en kirke, Naalakatta Illua. Dette betyder Vorherres hus. Det ligner ikke en kirke, men nærmere et forsamlingshus. Kirken lå oprindelig i kulminebyen Qullissat på nordsiden af Disko, men da minen i 1968 blev lukket og byen helt lukket ned i 1972 blev de 1400 indbyggere med kirken flyttet til Ilulissat. Boligområdet omkring kirken hedder Lille Qullissat, og her bor stadig folk, som blev tvangsflyttet fra Disko. Oprindelig var husene grå, men i dag har de strålende farver.




Siden opdateret 6. februar 2019