Forsiden

Island 2004

Azorerne 2006

Færøerne 2007

New York 2008

Dubai 2008

Berlin 2009

Grønland 2016

Barcelona 2018

Noma 2019

Slanke-kurrejse  2019

Rom 2019

Nakskov og omegn

opdateret  20-11-20

Mine hunde

opdateret 17-11-20

Knuthenborg  

opdateret 30-10-20

Danske kirker

opdateret 16-11-20

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

           

 

Dinosauerskoven: Fortids- og Nutidsdyr

   

 

 
   
 Coekiphysis [Se-lo-fy-sis].
 Den kødædende Coelophysis gik på bagbenene og var en hurtig jæger. Fossilfund tyder på, at Coelophysis var en social art, der levede og jagede i grupper.
Coelophysis er den tidligst kendte dinosauer med ønskeben (også kaldet furcula). Oprindelig troede man ellers, at denne forstærkning af brystknoglerne kun fandtes hos fugle

 

Allosaurus [Al-lo-sau-rus] 
Allosaurus var en stor rovdinosaur som levede i juratiden. Den har muligvis kunne blive endnu større end T-rex. De har aldrig eksisteret sammen, da Allosaurus uddøde mange millioner år før T-rex opstod!
Allosaurus levede i det nuværende Nordamerika, og jagtede andre tonstunge dinosauer.

 

     
   Quetzalcoatlus [Ket-sal-ko-at-lus].  
Med et enormt vingefang på over 9 meter var Quetzalcoatlus et af de største flyvende dyr nogensinde. Man mener at den levede af mindre krybdyr, pattedyr eller fisk som den fangede, mens den gik på jorden - ligesom en stork. Måske kunne ungerne flyve kort efter klækning.
For 68 mio. år siden dominerede Quetzalcoatlus himmelrummet over det nuværende Texas og Sydamerika. En Quetzalcoatlus var omtrent så høj som en giraf!

 

     
 Baryonyx [Ba-ry-o-nyks]
alæontologerne mener, at Baryonyx levede af fisk som f.eks. fiskehejren gør i dag.
Man har fundet fossiler af den forhistoriske fisk Scheenstia i Baryonyx’s mave, og den meget store klo på hændernes første finger tyder på en specialisering i netop at fange fisk.
Baryonyx betyder ”tung klo”. Baryonyx var i familie med den 15 meter lange Spinosaurus med det karakteristiske ”sejl” på ryggen. 
Scheenstia er en uddød slægt af fisk, der levede fra sen Jura til tidlig Kridt.
 

 

 Apatosaurus [A-pa-to-sau-rus]
 den enorme planteæder kunne blive op mod 25 meter lang og havde en meget lang piskelignende hale.
Halen var for spinkel til at være et våben, computersimuleringer har vist at den sandsynligvis har kunne frembringe meget høje smæld - måske som advarsel!

 

     
Dilophosaurus [Di-lo-fo-sau-rus]
 Man kender ikke med sikkerhed funktionen af rovdinosauren Dilophosaurus’ karakteristiske dobbelte kam. Den har været for skrøbelig som våben eller beskyttelse.
Måske var den et tiltrækkende signal til artsfælder eller skulle afskrække fjender.
I filmen Jurassic Park blev Dilophosaurus vist som en giftspyttende jæger med en krave som kunne foldes ud. Videnskabeligt er der dog ingen beviser for at den havde hverken gift eller krave

 

   
 Edmontonia [Æt-mon-to-ni-a].
  
Planteæderen Edmontonia var med sine kraftige torneformede skæl (osteodermer) godt beskyttet mod rovdyr, og må derfor have været et ret "besværligt" byttedyr.
På baggrund af kraniets store nasale kanaler mener forskerne, at Edmontonia havde en meget veludviklet lugtesans. Edmontonia levede i kridttiden i det nuværende Canada

 

   
 Deinonychus [Dej-no-ny-kus]
 

Moderne fugle nedstammer fra dinosaurerne, og fundet af rovdinosauren Deinonychus hjalp palæontologerne på vej til opdagelsen af dette slægtsforhold.  Med et kæbebid så kraftigt som en alligators kunne Deinonychus nemt knuse knoglerne på sit bytte.  Kan du huske Velociraptor fra filmen Jurassic Park? I virkeligheden var Velociraptor på størrelse med en kalkun, mens Deinonychus størrelsesmæssigt var tættere på dyret i filmen. 


     
Parasaurolophus  [Pa-ra-sau-ro-lo-fus] 
Som mange Hadrosaurer kunne den planteædende dinosaur både gå på bagbenene og alle fire ben. Den karakteristiske benkam på hovedet var hul og rørformet som en panfløjte, og gjorde Parasaurolophus i stand til at frembringe dybe brøl. 
Takket være fundet af et skelet fra en helt ung Parasaurolophus ved vi, at ungerne havde kuppelformede kranier.
 

 

     
   Triceratops [Tri-se-rar-tops]  
 Triceratops betyder ”trehornet ansigt”, og den var en stor planteæder, der gik på fire ben. På billeder og film skildres ofte drabelige kampe imellem T-Rex og Triceratops og man mener at sådanne faktisk fandt sted. Forskerne har nemlig fundet skader på nogle Triceratops-knogler, som stammer fra T-Rex tænder! Den kraftige krave kunne beskytte nakken imod angreb.
Dinosauren mindede lidt om vor tids næsehorn – men den var langt større!
Triceratops levede i det nuværende nordvestlige USA i løbet af Sen Kridt for omkring 68 mio. år siden

 

   
Utahraptor [Ju-ta-rap-tor] 
Denne store rovdinosaur havde fjer ligesom andre Dromaeosaurer.  Da den levede i tidlig Kridt for 124 mio. år siden var den i toppen af fødekæden.  Med tiden forsvandt de meget store Dromaeosaur-arter som Utahraptor, og udviklingen gik mod mindre former. Ved afslutningen af dinosaurernes æra var de fleste raptorer således ikke større end en kalkun! Utahraptor er opkaldt efter staten Utah i USA, hvor fossile rester af dinosauren blev fundet. Dromaeosaur betyder ”løbende øgle”.  

 

   
Tyrannosaurus Rex   [Ty-ra-no-sau-rus-reks]
Dinosauren var uden tvivl øverst i fødekæden på landjorden, ligesom tigeren er det i dag.
T-Rex var ikke en hurtigløber, men jagtede nok langsommere planteædere, hvis panser ikke kunne stoppe de enorme tænder. 
T-Rex hunner kunne formodentlig blive noget større end hannerne. 
Selvom armene ser små og svage ud, kunne de løfte 200kg – hver!  

 

     
Citipati [Si-ti-pa-ti]
Citipati var en Oviraptor hvilket betyder ”æggetyv”.
Fossiler af Oviraptorer blev fundet tæt på fossile æg, hvilket fik de tidlige palæontologer til at tro at disse dinosaurer stjal æg fra andre dinosaurer.
Det har siden vist sig, at æggene var Ovirapotorernes egne, men navnet har de beholdt! Den karakteristiske ”kam” på Citipatis hoved var dannet af knogle dækket af keratin.
Dens funktion har måske været beskyttelse ligesom ”hjelmen” hos den store nulevende fugl Kasuar.
Citipati minder om emuen og brugte også fjerene til at beskytte og varme sine æg, som moderne fugle

 


Verdens største dinosaur er flyttet ind i Knuthenborg. Mennesker og små hunde er miniaturer i forhold til denne kæmpe - fra åbningen 13. april 2019

     
 Patagotitan mayorum (også kaldet langhals), 47 meter lang og det største dyr, der nogensinde har gået på landjorden


  Pheranodon [Te-ra-no-don]   
En slægt af flyvende krybdyr, også kaldet flyveøgler (dvs. flyveøgler var altså ikke dinosaurer), som levede i Sen Kridt for 75-66 mill. år siden. De største arter kunne have et vingefang op til 6 meter. Hannerne var kendetegnet ved en meget stor benkam på hovedet, som måske skulle bruges til at imponere hunner eller afskrække rivaler.
Hovedet var længere en selve kroppen, og det lange næb var tandløst. Føden bestod primært af fisk. På trods af størrelsen, vejede selv de største pteranodoner ikke mere end 16 kg. 


       
Emuer


       
 Kænguruer 

 
 Tilbage til forsiden  Tilbage til Knuthenborg


Siden opdateret 10. september 2019