|
|
|
Færøerne 2007 New York 2008 Dubai 2008 Berlin 2009 Grønland 2016 Restaurant Noma 23. februar 2019 Slanke-kurrejse Swinoujcie 2019
| New York - 17. marts 2008 Dagbog 15. marts 2008 Dagbog 16. marts 2008 Dagbog 18. marts 2008
- en
dagbogsbeskrivelse Ved en fejltagelse havde jeg ikke fået slået vækkeuret i mobilen fra, så kl. 6:45 var det slut med skønhedssøvnen. Solen var ved at stå op, og det tegnede til at blive en fin dag.
Peter var hurtigt nede på gaden og konstaterede, at solen var
god nok, men det var koldt – is på vandpytterne.
Kl.
8:30 forlod vi hotellet til fods ad West Broadway mod nord. Morgenmaden ville vi
finde undervejs!
Ved Canal Street gik vi til højre ind i China Town. Der var nu ikke megen aktivitet her så tidligt, og kulden gjorde det sikkert ikke bedre.
Nogle enkelte ”forretninger” var ved at gøre klar. Forretningerne lå i en
slags garager, der om aftenen lukkede portene ned og om morgenen blev portene
atter lukket op.
Vi var ved at fortryde, at vi havde ladet handskerne ligge på hotellet, men ved Broadway gik vi mod nord, og efterhånden blev det varmere. Desværre var færdslen ensrettet mod syd. Vi havde ellers håbet på at tage en bus nordpå. I stedet fandt vi en forretning, der var åben, og hvor vi kunne købe lidt morgenmad. Forretningen var ret stor og handlede med dagligvarer. I den ene ende af lokalet var opstillet et par borde og i kælderen mange borde. Her kunne folk så indtage en kop kaffe eller lignende. Køledisken bestod af is og ikke elektricitet.
Selv grøntsagerne lå på
is, og lange plaststrimler hang ned
foran ”køledisken”, sikkert for at holde varmen ude af diskene.
Vi
ville stadig gerne finde en bus nordpå, da målet i dag var St. Patrick’s parade
på 5th Ave.
Vi tog nu parallelgaden mod øst, La Fayette. Ingen bus, men ved Astor Pl ved 8th St. tog vi undergrunden til 33rd St., og herfra fandt vi snart 5th Ave og Empire State Building. På larmen fra menneskemængden kunne vi høre, at der skulle ske et eller andet. Hvor tættere vi kom til Rockefeller Plaza, hvor paraden skulle starte, jo flere mennesker. Præcis kl. 11 skete der noget – sækkepibespillende folk begyndte at marchere, og så så jeg ikke meget mere. Der var simpelt hen så mange mennesker, at det var umuligt at færdes på fortovet. eter skulle filme, og jeg nåede lige at fortælle ham, hvor jeg stillede mig, inden vi blev væk fra hinanden.
Da vi mødtes igen, kiggede vi på hinanden og var
helt enige om, at dette tabernakel gad vi ikke, og da gaden var totalt
spærret ved 42 St. gik vi direkte mod East River og FN-bygningen.
Ved FN-bygningen var der optakt til en demonstration. Vi mødte et par tibetanere i folkedragter, som delte nogle løbesedler ud:
China out of Tibet.
Jeg spurgte om lov til at fotografere dem, og det følte de vist som en ære.
FN-bygningen ligger på international jord. Sikkerhedsforanstaltningerne er i top. Efter at have afleveret rygsækken kom vi ind i bygningen. Jeg købte en billet til en rundvisning kl. 12. Peter ville ikke med rundt, men holdt i stedet tøj og andet overflødigt udstyr. Da jeg kom tilbage, viste det sig, at han havde brugt tiden til at få lavet et ark frimærker af sig selv.
Det var fristende, at sende kort
til familie og venner med Peter på frimærket, men jeg foretrak at have et helt
ark med hjem til minde om besøget. Jeg ville gerne have været helt ned til East River, men der var spærret af i parken omkring FN-bygningen, måske på grund af optræk til optøjer. Overfor bygningen stod en masse højtråbende tibetanere. På tagene stod politi, og det ridende politi holdt vagt foran menneskemængden, som stod bag en afspærring.
Efter at have iagttaget dette sceneri en rum tid gik vi mod nord ad 1st.Ave. ved E 51 St., så vi kranen fra en dødsulykke i lørdags.
Ved 52 St. gik vi mod
vest og fandt en salatbar, hvor der kunne købes frisklavet salater. 6-7 mand
stod og snittede konstant. Efter et velfortjent måltid med tilhørende hvil, tog vi subway’en fra 4th Ave mod Downtown. Ved Spring St. stod vi af og gik gennem Little Italy og China Town. China Town må siges at være helt anderledes livlig om eftermiddagen end om morgenen, men nu var der så mange mennesker, at det virkede helt uoverskueligt. Vi fandt vejen tilbage til hotellet, hvor vi var kl. 16:45. Hotellets elevator skulle netop i dag repareres og ville være lukket mellem 12 og 17.
Heldigvis var den igen sat i funktion, da vi kom tilbage. At tage
trapperne til 7. etage virkede næsten uoverkommeligt efter så mange timer på
gaden.
Efter en halv times hvil besluttede jeg at ville ned til Hudson River for at fotografere solnedgang. Jeg fulgte Chambers St. ned til floden og gik langs promenaden til World Financial Center.
Jeg gik ind for at se Wintergarten og gik gennem den indendørs forretningsgade, inden jeg atter var tilbage på flodpromenaden.
|
