Forsiden

Island 2004

Azorerne 2006

Færøerne 2007

 New York 2008

Dubai 2008

Berlin 2009

Grønland 2016

Barcelona 2018

Rom 2019

Restaurant Noma 23. februar 2019

Slanke-kurrejse Swinoujcie 2019

Danske kirker

Knuthenborg    

Nakskov og omegn

Mine hunde     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

           


 New York - 18. marts 2008


Dagbog 15. marts 2008    Dagbog 16. marts 2008    Dagbog 17. marts 2008


- en dagbogsbeskrivelse

 Endnu en dag, hvor regnen skulle sile ned, men atter en gang ville vejrguderne noget andet.

I dag var det mildt og skyet, og vi sov længe efter 3 meget strenge dage.

Morgenmaden blev indtaget i en kaffebar lige ved siden af hotellet, men en meget bedre end den, vi besøgte lørdag morgen.

 

 I dag var målet verdens største varehus, Macy’s, så igen tog vi undergrunden mod Uptown til 34th St.

Vi var vist begge lidt trætte, jeg var i hvert fald - og min ryg havde det mildest talt ikke godt! New York skulle dog opleves!

Blomster1

I ugen op til påske laver Macy’s en meget flot blomsterudstilling, som er berømt viden om. Denne udstilling kunne vi ikke gå glip af

Blomster

Den var virkelig en oplevelse, og anbefaling værdig såfremt man kan lide blomster og er i byen i påskeugen.

Selve varehuset fylder en hel blok – og det er meget stort.

I blomsterudstillingen var lavet en model af bygningen/blokken som dekoration - og som det ses på billedet, er der intet overladt til tilfældighederne.

Vi så kun en brøkdel af varehuset, men var dog  helt oppe på 7. etage og kørte også med de gamle rullende trapper af træ.

Vi købte intet og var snart ude på gaden igen. Det blev til strøgtur på 5th Ave fra 33rd til 51st St.

Vi var inde i flere forretninger for at se på kufferter, sportstøj, fotoudstyr og ”skrammel”.