|
Færøerne 2007 New York 2008 Dubai 2008 Berlin 2009 Grønland 2016 Restaurant Noma 23. februar 2019 Slanke-kurrejse Swinoujcie 2019
|
New York - 15. marts 2008 Dagbog 16. marts 2008 Dagbog 17. marts 2008 Dagbog 18. marts 2008 - en dagbogsbeskrivelse Både Peter og jeg havde med glæde modtaget tilbuddet om, at Preben, en god "gammel" ven af mig, ville tage turen fra South Salem ind til New York City for at guide os, da vi i marts 2008 besøgte byen. Preben kunne oplyse os om, da han ankom til vores hotel på West Broadway i Downtown, lørdag den 15. marts kl. 9,
at hotellet lå lige over for en subway Station, så det kunne næsten ikke være
nemmere, når vi skulle transporteres rundt på Manhattan.
Dagens program blandede vi os ikke i, men fulgte bare med. Vi startede med at følge West Broadway fra hotellet mod Ground Zero, som lå ganske nær vores hotel.
Her så vi den ny undergrundsstation, som var blevet bygget som erstatning for
den station, som tidligere lå under de 2 tårne, som sank i grus den 11.
september 2001. På hver side af stationen lå 2 gabende huller efter tårnene, men der arbejdedes på fuld aktivitet. Tanken om at lade grundene stå tomme som minde om katastrofen er helt droppet!,
Det er simpelt hen for dumt at lade 2 grunde stå tomme i et
område, hvor der i forvejen er mangel på plads.
Turen fortsatte nu – stadig til fods – mod den sydøstlige del af Manhattan. Vi så banken hvor Preben tidligere havde arbejdet, var en tur i Trinity Church, gik gennem Wall Street, så NY Stock Exchange og talte lidt om 1929-krakket og sammenlignede med nuværende økonomi og det krak, som i går, 14. marts 2008, var ved at ryste verden.
Uanede konsekvenser kunnet havde været
følgen, hvis ikke en amerikansk bank og kineserne havde proppet en masse
millioner dollar ind for at redde situationen.
Vi
passerede statuen af USA’s første præsident, Lincoln, og fortsatte vores tur mod
færgen til Staten Island, som sejler hver halve time døgnet rundt, og den er
gratis. Preben fortalte os, at den letteste og billigste måde at komme rundt i New York var at købe et ugekort til subway’en og denne billet gjaldt også til busser. Med en del besværligheder lykkedes det Preben at få trukket to ugekort med mit Visakort. Det var gået helt galt, hvis vi ikke havde haft en guide med – der skulle indtastes en zip-code – og det skulle åbenbart være en lokal. Preben brugte sit eget postnummer og så fik vi billetten! Det næste var så at Peters subway-kort ikke umiddelbart virkede, men til sidst kom alt i orden.
Vi skulle
bruge billetten til at komme til Brooklyn senere på dagen!
Da vi ankom til færgeterminalen på det sydlige Manhattan, var færgen til Staten Island lige sejlet, og vi fik tid til at gå en tur i Battery Park, hvor vi nød udsigten over East River fra en bænk. Til alles forundring skinnede solen – vejrudsigten havde sagt: Regn hele dagen! Vejrguderne må have forbarmet sig over os, for opklaringen startede, da vi forlod hotellet.
I løbet
af dagen så vi termometrene stå på både 13 og 11 grader C. Forhallen til færgeafgangen var kæmpestor. Preben oplyste os om, at på hverdage var hallen fyldt ved hver afgang.
I dag var der måske kun en fjerdedel, men
mylderet var rigeligt.
Færgen ankom og alle skyndte sig ombord. Peter blev væk og vi fandt ham ikke på færgen.
Jeg fik taget nogle billeder gennem færgens ruder, men lige før ankomst
lykkedes det at få mast sig udendørs, og Preben og jeg var nogle af de første,
der gik fra borde, og vi forventede, at Peter ville dukke op før eller senere,
hvad han også gjorde!
Da vi ikke havde tænkt os at blive i denne bydel, gik vi direkte over på den færge, som sejlede tilbage til Manhattan. Fra færgen kunne vi se over til Ellis Island, så det var muligt at fotografere hovedbygningen!
På tilbagevejen fik jeg en udendørs plads i første række og fik dermed rig mulighed for at få Manhattan Skyline at se på nærmeste hold.
Det blev til mange
billeder på den halve times tur tilbage.
Vi fortsatte nu vores tur mod nord langs East River til South Street Seaport.
Området mindede en del om Fisherman’s Wharf i San Francisco, masser af
mennesker, folkeliv, spisesteder mv.
Peter var træt og nød at få rygsækken af. Preben og jeg fik lidt frokost, som spistes i solen på havnekajen, imens Peter gik rundt og filmede. Senere var det min tur til at gå rundt og tage billeder.
Der var en rigtig flot udsigt til Brooklyn
Bridge og folk stod nærmest i kø for at fotografere broen og blive fotograferet
med broen i baggrunden.
Området domineredes af grønklædte mennesker i højt humør. Det var irerne, der
tog forskud på St. Patrick’s Parade på Fifth Avenue, mandag.
Efter frokostpausen -gik turen mod Brooklyn Bridge. Vi passerede på vores tur nogle tidligere store fiskeauktionshaller. Turen til broen virkede temmelig lang, og da vi nåede til City Hall Park ved den ende af broen som støder op til Manhattan, meddelte Peter, at han ville finde en bænk og blive siddende der, indtil Preben og jeg kom tilbage fra vores brotur.
Det var tanken, at vi alle
skulle tage subway’en til Brooklyn og derefter spadsere over Brooklyn Bridge fra
Brooklyn til Manhattan. Men det blev uden Peter!
Der var ingen problemer i at komme til Brooklyn, men det var lidt af et problem at finde broen og opgangen til broen. Jeg vil tro at vi gik omkring et par kilometer ad gader og langs East River Promenaden inden vi endelig kom op på broen.
Det kunne efterhånden godt mærkes, at der var travet hele dagen, så jeg
måtte sætte mig nogle minutter for at restituere mine ben og min ryg. Alt andet lige var det umagen værd. Det var en flot tur. Adskillige meter over broens kørebane havde vi udsigt til de mange biler på broen, til frihedsgudinden i det fjerne, New York Skyline og Manhattan Bridge.
Vejret fantastisk og Peter sad, hvor vi efterlod ham. Vi tog nu undergrunden tilbage til hotellet, hvor Peter blev overladt til sig selv. Jeg tog med Preben mod op til ”City”.
Vi
stod af på 50th Street – stationen lige efter Times Square. Preben viste mig
hvor Times Square Church lå på 51st
Street. Det var her vi skulle mødes søndag morgen. Vi spadserede nu ad Broadway til 48th st., var inde i Hotel Merrit, hotellet, som er 48 etager og hvis top roterer. Der ligger en restaurant på toppen.
Vi tog
derop, men opgav at komme ind, da ventetiden var lang.
På
Broadway så vi en spray-painter – utroligt hvad folk kan præstere, når
kreativiteten udfolder sig!
Jeg blev nu oplyst om, at vi befandt os midt i NY City – her hvor byen aldrig sover, her er altid et menneskemylder uden lige.
Det er lige før Oxford Street i London
blegner! Forskellen er dog alligevel stor, for her i New York skal man konstant
gå med bagudbøjet nakke for at se de høje bygninger.
Tiden nærmede sig, hvor Preben skulle hjem til Wilma, og vi skiltes i undergrunden, hvor han tog til Grand Central Station og herfra toget nordpå.
Jeg tog
undergrunden tilbage til hotellet.
|