|
Færøerne 2007 New York 2008 Dubai 2008 Berlin 2009 Grønland 2016 Restaurant Noma 23. februar 2019 Slanke-kurrejse Swinoujcie 2019
|
Peterskirken Peterskirken er en stor basilika. Den smukke kuppel er dekoreret af Michelangelo. Den nuværende kirke blev startet i 1506, og det tog over 100 år at bygge den. For at skaffe penge til byggeriet indførte den katolske kirke i 1500-tallet aflad og betaling for synder, man enten havde begået eller påtænkte at begå. Den store basilikas dimensioner er overvældende: Udvendig længde 211 meter. Facaden er 115 meter bred og 46 meter høj. Kuplens udvendige højde er 137 meter. Kirkens hovedskib har en længde på 186 meter og tværskibet en bredde på 137 meter. Skibenes højde er 44 meter (Rundetårn vil altså let kunne stå der). Kuplens diameter er 42 meter. Kirkens samlede grundareal er på knapt 50.000 kvadratmeter. Indvendig er den beklædt med marmor, har 11 kapeller og 44 altre, 395 skulpturer. 778 søjler og 135 mosaikker. En stor del af kunstværkerne er udført af Bernini i midten af 1600-tallet. De to sideskibe er 76 m lange og mødes under den store kuppel. De mange "malerier", der ses, er ikke malerier, men bitte små mosaikker.
Kilde: Henning Nørhøj, artikel på Kristendom.dk 27. august 2007 Peterskirken i Rom er verdens største og mest berømte kirke. Den er bygget over apostelens grav og er den romersk-katolske kristenheds hovedkirke. Ifølge legenderne om apostlen Peter, som lægger navn til Peterskirken, led han martyrdøden på kejser Neros væddeløbsbane og blev begravet af medlemmer af den kristne menighed på en gravplads tæt ved. Peters martyrdød har højst sandsynligt fundet sted umiddelbart efter Roms brand i år 64. Kirkehistorikeren Eusebius (o. 263-339) beretter, at Peter blev begravet i Vatikanområdet, der nu udelukkende tjente som begravelsesplads. Det er i dag muligt at komme ned under kirken, hvor man kan fremvise Peters gravmonument, som det har set ud siden 100-tallet. Graven blev fundet i 1940-erne, hvor man udgravede en antik gravgade under Peterskirken. Da Konstatin den store efter sejren over sine medkejser, Maxentius ved den Milviske bro i 312 var blevet romerrigets enehersker, besluttede han sammen med Roms biskop (pave) Sylvester at bygge en basilika over Peters grav. Kirken blev opført i 322-333. Det blev den første Peterskirke, som kom til at stå frem til begyndelsen af 1500-tallet. En ny Peterskirke - bygget af de største kunstnere. Op igennem middelalderen var kejser Konstantins basilika romerkirkens centrum. Hertil valfartede pilgrimme og herfra udøvede paven sit kirkelig herredømme. Men efter ca. 1200 års brug var kirken slidt ned. I 1606 lagde pave Julius II grundstenen til den nuværende Peterskirke. Han ville skabe en ny kirke helt fra grunden. Kirken skulle stå mål med antikkens største arkitektoniske frembringelser og formes af renæssancens mest geniale kunstnere. Det blev i første omgang arkitekten Bramante, der fik opgaven. I modsætning til den rektangulære basilika fra Konstatins tid ville Bramante bygge en kvadratisk kirke, der i sit indre var som et græsk kors og over skæringen mellem kirkens arme skulle der rejses en kuppel af hidtil usete dimensioner. Bramante nåede imidlertid ikke langt med sine planer. Han døde i 1514. Det blev nu den berømte maler og arkitekt Raphael, der som kun 30-årig kom til at stå med ansvaret for byggeprojektet. Han omformede Bramantes grundplan fra et græsk kors til et latinsk kors. Det vil sige en rektangulære bygning med et langt hovedskib med to parallelle sideskibe, der skar et tværskib. Efter Raphaels tidlige død i 1520 videreførtes arbejdet af dennes medarbejder, arkitekten Sangallo. Michelangelo og Peterskirken Det var imidlertid Michelangelo, der helt afgørende kom til at sætte sit præg på Peterskirkens arkitektur. Michelangelo overtog arbejdet i 1547. Han fik helt frie hænder. Til gengæld ville han udføre arbejdet uden honorar. Michelangelo videreførte sine to forgængeres idé om et latinsk kors som grundplan, men formindskede dimensionerne til det realistiske for at få kirken færdigbygget. Michelangelos Peterskirke fik et massivt murforløb. Den skulle ligne et legeme, Jesu legeme. Kirken bærer da også præg af at være skabt af en billedhugger. Michelangelos geniale arkitektur kommer måske bedst til udtryk i den slanke og himmelstræbende kuppel, der med sin tonsur (den lige væg, der bærer kuppeltaget) giver et pragtfuldt lysindfald ned på højalteret. Michelangelo arbejdede på kirken i 17 år. Det blev så barokarkitekten Maderno, der gjorde den enorme kirkebygning færdig i begyndelsen af 1600-tallet, mens det blev billedhuggeren Bernini, der satte sit præg på kirkens indre.
|