Forsiden

Island 2004

Azorerne 2006

Færøerne 2007

 New York 2008

Dubai 2008

Berlin 2009

Grønland 2016

Barcelona 2018

Rom 2019

Restaurant Noma 23. februar 2019

Slanke-kurrejse Swinoujcie 2019

Danske kirker

Knuthenborg    

Nakskov og omegn

Mine hunde     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

           

Sagrada Familia


La Sagrada Familia er uden tvivl det mest ikoniske bygningsværk i Barcelona. Kirken har været en fast og velkendt bestanddel af Barcelona siden byggeriet begyndte i 1882, og da byggeriet fortsætter i dag vokser dens berømmelse stadig. Sagrada Familia - den hellige familie (Josef, Maria og Jesus) betragtes som arkitekten Antoni Gaudis mesterværk. Byggeriet blev foranlediget af en lokal boghandler, Bocabella. Først efter 2 år blev Gaudi tilknyttet byggeriet. Han flyttede ind i kirken og udarbejdede en plan, som stort set siden er blevet fulgt. Kirken er i nygotisk stil, en blanding af romantik og genfødt Middelalder præget af Gaudis dristighed mht. former og symbolik. Gaudi blev i 1926 kørt ned af en sporvogn og dør. Byggeriet var slet ikke færdigt og fortsatte i årene fremover, når der var midler til det - og her i 2018 er kirken langt fra fuldendt. Seks af tårnene er samlet i en pyramideform. Det højeste tårn, som symboliserer Jesus med et 15 m højt kors, er 170 m højt. Det næsthøjeste symboliserer Jomfru Maria og har en juvelagtig stjerne i toppen.

Selv om kirken stadig er under opførelse, er den allerede utroligt kompleks. Antoni Gaudí brugte 43 år på dette projekt, og siden hans død, har adskillige arkitekter haft ansvaret for at færdiggøre kirken. Selv om ansvaret har skiftet hænder med tiden, har arkitekterne overholdt Gaudís vision og har udført tilføjelser med hans oprindelige planer i tankerne. Inde i kirken findes imponerende mosaikruder i den store sal, og en elevator fører de besøgende op til et af tårnene, hvor de kan nyde udsigten (denne del sprang vi over). Mindre lokaler indeholder udstillinger om kirkens historie og fremtid. la Sagrada Familia forventes at stå færdig i 2026, hvor der er gået 100 år siden Gaudis død. Grundplanen er 80x110 m. Man har beregnet at den vil kunne rumme 14000 mennesker til gudstjeneste, når den står færdig.


  Barcelona City History Museum Santa Maria del Mar Arc de Triomp Casa Milá Park Güell Casa Battló


Sagrada Familia udefra
Sagrada Familia indefra


Redigeret 6. februar 2019 

Til top